Spring videre til hovedindholdet

Kontrollér og afstem sendte og planlagte opkrævninger

Under opkrævninger kan du få et samlet overblik over både tidligere udsendte og kommende planlagte opkrævninger. Det kan bruges til at kontrollere, hvad der er eller bliver opkrævet hos de enkelte enheder, og til at afstemme beløb og bogføringskonti.

Se alle opkrævningsrunder

  1. Gå til Indtægter -> Opkrævninger

  2. Her vises en oversigt over alle opkrævningsrunder

En opkrævningsrunde er den samlede udsendelse af opkrævninger på en bestemt dato. Oversigten indeholder både:

  • opkrævninger, der allerede er sendt

  • opkrævninger, der er planlagt til en fremtidig dato

Eksporter et samlet fakturaoverblik

Hvis du ønsker en samlet liste over de opkrævninger, der er sendt, og indholdet af opkrævningerne fordelt på de enkelte enheder, kan du eksportere et fakturaoverblik.

  1. Gå til Indtægter -> Opkrævninger

  2. Klik Eksporter fakturaoverblik

Du får herefter et samlet overblik, som kan bruges til fx kontrol og afstemning af de udsendte opkrævninger.

Kontrollér en bestemt opkrævningsrunde

Hvis du vil gennemgå en bestemt opkrævning mere detaljeret:

  1. Gå til Indtægter -> Opkrævninger

  2. Find den ønskede opkrævningsrunde

  3. Klik på datoen for opkrævningsrunden

Du kan åbne både en tidligere udsendt opkrævning og en kommende planlagt opkrævning. Når du åbner opkrævningsrunden, får du et samlet overblik over hele foreningens opkrævning.

Under det samlede overblik vises de enkelte fakturaer for enhederne. Du kan åbne en faktura for at se detaljerne og kontrollere præcis, hvad den pågældende enhed modtager eller har modtaget.

Eksporter en opkrævningsrunde

Hvis du vil gennemgå eller afstemme opkrævningsrunden uden for platformen:

  1. Åbn den ønskede opkrævningsrunde

  2. Klik Eksporter

  3. Vælg mellem Excel eller PDF

Eksporten indeholder et overblik over den samlede opkrævning for foreningen samt oplysninger om de enkelte enheders opkrævninger, herunder beløb og bogføringskonti.

Afstem opkrævningen

Eksporten og oversigten over opkrævningsrunden kan bruges til at kontrollere, at alt er som forventet, inden en planlagt opkrævning sendes eller efter en udsendt opkrævning.

Kontrollér blandt andet:

  • det samlede beløb for opkrævningsrunden

  • beløbene for de enkelte enheder

  • hvilke poster de enkelte enheder bliver opkrævet for

  • de anvendte bogføringskonti

  • at alle forventede enheder er med i opkrævningen

Ved planlagte opkrævninger giver det mulighed for at opdage eventuelle fejl, inden opkrævningen sendes. Ved allerede udsendte opkrævninger kan overblikket bruges som dokumentation og til efterfølgende afstemning.

Besvarede dette dit spørgsmål?